Mange tænker på Google Analytics som et værktøj til at analysere website-trafik. Men det er ikke kernen i produktet.
Google Analytics primære mål er derimod at skabe en alt-omfattende profilering af hver enkelt person, der bruger internettet.
Til det formål "lokker" Google websiteejere til at placere en sporingskode på deres websites.
Websiteejeren får adgang til et analyseværktøj, der viser mange spændende detaljer om brugernes interaktion med websitet.
Google får til gengæld en ekstremt detaljeret viden om brugerens adfærd, på tværs af samtlige websites, der anvender Google Analytics. Denne viden sælger Google indirekte videre til sine annoncører via værktøjet "AdWords". Takket være sin store viden om hver enkelt af os, kan Google vise hver enkelt annonce til netop de personer, der har størst sandsynlighed for at være interesseret i at klikke på dem.
Men dette er ikke i sig selv ulovligt. I EU kræver det dog samtykke - det er derfor næsten alle websites har en "Cookie Popup", man skal sige ja til. Hvis man afviser Cookies, må websitet principielt ikke loade Google Analytics-koden.
Det ulovlige består i, at Google overfører og samler alle disse mange persondata i sine amerikanske datacentre. Dermed føres persondata ud af EU, hvilket man ikke må uden et gyldigt overførselsgrundlag. Dette grundlag findes ikke, ifølge dommene.
Ikke helt. Faktisk overhovedet ikke.
Du betaler jo med din trafik.
Lad os sige, at du sælger køkkenudstyr, og du har sendt et nyhedsbrev ud med gode tilbud.
Dine dyrt opsamlede nyhedsbrevsmodtagere klikker på dit tilbud og rammer dermed dit site.
Du har nu fortalt Google, at den konkrete person aktuelt er interesseret i køkkenudstyr.
Hvad sker der så? De næste 14 dage bliver personen bombarderet med annoncer for køkkenudstyr, overalt på nettet, fra alle dine konkurrenter.
Måske sælger du noget - måske gør dine konkurrenter - men den eneste, der med sikkerhed vinder, er Google.
Der var jo ikke nogen, der tvang dig til at lægge det Google Analytics script på din hjemmeside.
Måske ville du hellere selv bestemme, hvilke af dine kolleger, der fik adgang til din base af nyhedsbrevsmodtagere?
Der kan være gode grunde til at anvende Google Analytics, og det kan føles besværligt at finde et alternativ, der er lige så godt.
Men lad os starte med at liste de grunde, du ikke bør have:
Som det kan ses af ovenstående, er der mange websites, der egentlig ikke behøver at anvende Google Analytics.
Især kan det undre, at det offentlige Danmark (stat, regioner, kommuner osv) er så vilde med Google Analytics.
Vi har brugt Matomo i forskellige sammenhænge siden 2015 (dengang hed det Piwik), og der er grundlæggende alt, hvad man har brug for.
Du bestemmer selv, om du vil bruge Google Analytics og dermed forære din trafik væk.
Der findes alternativer, og på mange punkter kan der være en rigtig god case i at overveje det.