Mød teamet

Her kan du se alle os, der arbejder i ITCI. Klik på os for at læse mere om, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi sidder alle sammen på ITCI’s kontor i Ganløse – hvis vi ikke lige arbejder fra hjemmekontoret. Vil du også være med på holdet, så se vores ledige stillinger.

ITCI Team - Finn Hessellund
Finn Hessellund
Direktør
Læs mere
Finn Hessellund

Finn har arbejdet i branchen siden 1998 som både systemudvikler, forretningskonsulent, systemarkitekt og en række andre roller inden for IT- og forretningsudvikling. Finn er en kombination af tung teoretisk baggrund og stor praktisk erfaring. Det har givet ham et unikt indblik i de udfordringer, danske IT-afdelinger står med, og med ITCI har han skabt løsningen: Et hold af erfarne IT-folk, der kan rykke ud med det samme og løse ethvert IT-problem hurtigt.

Tilbage
ITCI Team - Bo Johan Ahlm
Bo Johan Ahlm
Property Manager
Læs mere
Bo Johan Ahlm

Bo er ITCI’s handyman og sørger for, at de fysiske rammer er tip-top. Bo har mange års erfaring inden for håndværker- og byggebranchen, og der er ikke meget, Bo ikke kan fikse. Bo sidder kun sjældent stille, men du kan være heldig at få et glimt af ham på ITCI’s ejendom – helt sikkert med et stykke værktøj i hånden.

Tilbage
ITCI Team - Olga Borgbjerg
Olga Borgbjerg
Frontend-udvikler
Læs mere
Olga Borgbjerg

Olga er ITCI’s frontend-udvikler, der sørger for, at også brugerfladen spiller i vores systemer og løsninger. Olga har stor erfaring med webudvikling, hjemmesider, webdesign og brugervenlighed. Udover en uddannelse inden for webudvikling har hun en baggrund inden for grafisk design og kunst. Ligesom ITCI’s andre dygtige IT-specialister er Olga hurtig på tasterne og leverer dine løsninger til tiden.

Tilbage
ITCI Team - Pernille Christensen
Pernille Christensen
Office Manager
Læs mere
Pernille Christensen

På vores kontor i Ganløse er der pænt og rent, køleskabet er fyldt op, og planterne strutter – og det er alt sammen Pernilles værk. Pernille er et ordensmenneske, og hun sørger for, at kontoret skinner. Pernille har mange års erfaring fra en bred vifte af jobs i servicebranchen, så når ITCI-kontoret viser sig fra sin bedste side, ved du hvorfor.

Tilbage
ITCI Team - Benedicte Veng Christensen
Benedicte Veng Christensen
Frontend-udvikler
Læs mere
Benedicte Veng Christensen

Benedicte er kontorets kompetencekinderæg. Efter at have arbejdet med både marketing og grafisk design skiftede hun spor og er i dag frontend-udvikler med en særdeles god forståelse for det grafiske og det kommercielle. Benedicte har mange års erfaring med webudvikling, og hvis du hører nogen på kontoret sige, at løsningerne også skal se godt ud på mobilen, er det sikkert Benedicte.

Tilbage
ITCI Team - Lisbeth Frøkiær
Lisbeth Frøkiær
QA-tester
Læs mere
Lisbeth Frøkiær

Når du ringer til ITCI, er det Lisbeth, du får i røret. Med mange års erfaring inden for kommunikation, formidling og kundekontakt er du i de bedste hænder. Lisbeth tester også vores systemer, og det er hende, du skal tage fat i, hvis du vil have en status på dit projekt eller har ønsker og spørgsmål til igangværende sager. Som testkoordinator sikrer hun en systematisk og grundig gennemgang af alle vores løsninger.

Tilbage
ITCI Team - Anne-Mette Bache Jensen
Anne-Mette Bache Jensen
Tekstforfatter
Læs mere
Anne-Mette Bache Jensen

Anne-Mette er fast tilknyttet ITCI som tekstforfatter. Anne-Mette har 15 års erfaring inden for kommunikation og har håndværket helt inde under huden. Hun kan få dine budskaber til at brænde igennem, få brugerne til at klikke de rigtige steder og sikre, at din kundekommunikation sidder lige i skabet. Og så er hun garant for, at din kommunikationsindsats stemmer overens med virksomhedens strategi og mål.

Tilbage
ITCI Team - Henrik Krievs
Henrik Krievs
Backend-udvikler
Læs mere
Henrik Krievs

Henrik har små 30 års erfaring som backend-udvikler, og han har slået sine folder i nogle af Danmarks største virksomheder. Hos ITCI bygger han velfungerende IT-systemer og er en vigtig del af teamet, der får nye websites og systemer op at køre. Han har styr på alt, der har at gøre med integrationer til eksterne systemer. Vi føler os ærlig talt lidt heldige over, at vi har Henrik med på holdet.

Tilbage
ITCI Team - Tina Meilstrup
Tina Meilstrup
CFO
Læs mere
Tina Meilstrup

Tina sørger for, at alt, der vedrører ITCI’s økonomi, kører på skinner. Hun holder styr på regnskaber, fakturering og ITCI’s investeringer, og har du spørgsmål til en faktura, hjælper Tina dig videre. ITCI’s porteføljevirksomheder har også mulighed for at få god hjælp fra Tina til administrationen. Med over 20 års erfaring fra både store danske og internationale koncerner kunne vi ikke få en bedre end Tina i rollen som CFO.

Tilbage
ITCI Team - Kristian Nyeboe
Kristian Nyeboe
Backend-udvikler
Læs mere
Kristian Nyeboe

Kristian er backend-udvikler i ITCI og har brugt omkring 15 år af sit liv på at udvikle, optimere og vedligeholde IT-systemer. Kristian er grundig og sikrer sig, at de løsninger, vi udvikler i dag, ikke spænder ben for det, du som kunde ønsker dig i morgen. Og så er Kristian vild med konkrete og hurtige resultater – vi tænker, du kan relatere til det.

Tilbage
ITCI Team - Christian Olin
Christian Olin
Digital designer
Læs mere
Christian Olin

ITCI’s systemer og løsninger er ikke bare funktionelle, de ser også godt ud – og det er Christians værk. Han er ITCI’s digitale designer, der sørger for, at alle pixels står de rigtige steder, og at designet spiller. Christian har mere end 15 års erfaring inden for den grafiske verden og mestrer disciplinen både digitalt og analogt. Og så har Christian erfaring med UX/UI, så brugeroplevelsen sidder lige i skabet.

Tilbage
ITCI Team - Ib Stecher
Ib Stecher
Backend-udvikler
Læs mere
Ib Stecher

Med Ib får du al den erfaring, som kun et langt karriereforløb kan give. Ib har 45 års erfaring primært som programmør, og i ITCI sætter vi pris på at have en så rutineret backend-udvikler med ombord. Ib udvikler typisk i Java, men er også hjemmevant i HTML og JavaScript. Han har desuden et øje på test og fejlfinding og brænder for at lave løsninger, der giver slutbrugeren en lettere hverdag. Al vores kode er i absolut trygge hænder hos Ib.

Tilbage
ITCI Team - Zilas kontorhund
Zilas
Kontorhund
Læs mere
Zilas

Zilas er ITCIs mindst erfarne medarbejder, men hans manglende erfaring bliver opvejet af en glødende entusiasme. Zilas udforsker forskellige arbejdsområder og har været i praktik i receptionen, som security officer og hospitality manager. Zilas drømmer om en fremtid som kantinens quality tester og arbejder hårdt for at nå sit mål.

Tilbage