Mød teamet

Vores historie er måske også din

ITCI One Systems blev skabt ud fra de behov, som stifteren og CEO, Finn Hessellund, selv har haft som softwareudvikler, CTO i virksomheder som Telmore, Tivoli, Illum og Dansk Kabel TV, samt forretningskonsulent for Coop og Danske Spil. ITCI One Systems er den leverandør, han selv forgæves ledte efter i mange år. Måske kan du genkende vores historie.

Finn Hessellund har arbejdet i IT-branchen i over 25 år. Han har både udviklet og indkøbt IT-løsninger, og han kender de behov, man har som IT-chef, samt de problemer, der dukker op i traditionelle IT-projekter. Med ITCI One Systems har han løst dem.

star_shine

Hvordan er vi anderledes?

I ITCI One Systems gør vi tingene på en lidt anden måde, end du måske er vant til. Som en integreret del af vores metode taler du direkte med udviklingsteamet. Det er en helt central del af vores proces, og du vil blive overrasket over, hvor hurtigt dine ønsker ender i konkret funktionalitet. Når vi sætter dig som kunde eller systembruger sammen med den udvikler, der kan tilpasse systemet, så bliver processen både effektiv og smidig.

Vi arbejder tæt sammen som et team, hvilket giver os et stærkt overblik over alle projekter og sikrer, at vi leverer de bedste løsninger. Du får én kontaktperson hos os, og vi er altid til at få fat på.

change_circle

Vi elsker ændringer!

Og det er hemmeligheden bag det, vi kunne kalde ægte agile. Ændringer kommer, når man er blevet klogere og har fundet en bedre måde at gøre tingene på. Og det skal man kunne elske for at arbejde ægte agilt. Derfor har vi hverken låste sprints eller en backlog.

Vi snakker med brugerne, bryder opgaven ned, løser det mest indlysende først og hurtigt. Vi er hurtige til at bygge, men lige så hurtige til at tilrette løsningerne efter dine tilbagemeldinger. Vi er altid fleksible og kan altid justere løsningerne – uanset hvor mange gange du kommer i tanke om en ændring, du gerne vil have med.

“ITCI One Systems har hele tiden været undervejs. Jeg har skabt den leverandør, jeg selv ønskede mig i alle de år, jeg arbejdede som IT-chef.”

— Finn Hessellund, CEO og stifter af ITCI One Systems
handshake

Kom med os på arbejde

Hos os kommer du så tæt på udviklingsprocessen, som du ønsker

check_circle

Du kan se alle vores opgaver og tidsregistreringer i vores projektstyringssystem, som du får adgang til.

check_circle

Du kan derfor altid følge med i, hvilke opgaver vi arbejder på netop nu, og hvor lang tid der bliver brugt.

check_circle

Du kan se, hvem i projektteamet der arbejder på opgaven, samt alle kommentarer, der er tilføjet sagen.

Vi ønsker fuld gennemsigtighed, og at du aldrig skal være i tvivl om, hvad vi bruger vores tid og dine penge på.

ITCI's historie

ITCI One Systems er den leverandør, jeg selv manglede, da jeg var IT-chef

Finn har både udviklet og indkøbt IT-løsninger og har derfor et indgående kendskab til de behov, man har som IT-chef, samt de problemer, der dukker op i traditionelle IT-projekter.

80 procent-løsninger og rumraketter

Som IT-chef oplevede jeg, at jeg havde valget mellem standardsoftware, der kun dækkede 80 % af behovet, eller udviklingsprojekter, der blev dyre som rumraketter, og endte ude af proportioner med det behov, jeg egentlig havde. Begge dele var lige frustrerende.

Det irriterede mig, at vores leverandører altid prøvede at presse os ned i deres hverdag i stedet for at forstå og arbejde ind i vores. Så på den måde har ITCI One Systems hele tiden været undervejs: Jeg har skabt den leverandør, jeg selv ønskede mig i alle de år, jeg arbejdede som IT-chef.

Vil du have for lidt eller for meget?

Jeg er ofte blevet præsenteret for standardsoftware som løsningen på de IT-udfordringer, vi havde. Sælgerne lover altid, at systemet kan præcis det, man har brug for, men når man dykker ned i det, viser det sig stort set altid, at det ikke helt kan det alligevel. Man risikerer at bruge mange måneder på at integrere noget, der ikke løser problemet, og hvor man både betaler en licens for softwaren og mange konsulenttimer til "tilpasning" og integration.

I den anden ende af spektret finder vi de store løsninger, der bliver bygget fra bunden. Så stiller konsulenthusene op med projektledere og planer osv. Tit er det bare mindre ting, der skal laves, men det ender med at blive til projekter, fordi de skal opfinde løsningen fra bunden. Det bliver dyrt og omstændeligt.

Det irriterer mig, at de altid begynder med at opfinde den dybe tallerken. De bruger tid på arkitektur, infrastruktur, DevOps og mange andre ting. Men man har egentlig bare brug for de få kodelinjer, der omhandler det specifikke problem - resten burde de have med i værktøjskassen; de har jo lavet det mange gange før.

Det bør ikke være så svært

Den problematik løser ITCI One Systems ved at bygge alle løsninger på et standard, licensfrit framework, som allerede indeholder funktioner som login/brugerstyring, frontend-templates, integrationsservices osv. Det hele er baseret på en platform, der har continuous deployment og en super agil tilgang til opgaveprioritering. Med andre ord kan man gå direkte til kernen og meget hurtigt levere en løsning, der fungerer.

Jeg har med ITCI One Systems skabt et setup, der kan levere tilpassede og skalerbare løsninger hurtigt. Vi har et unikt framework, der gør, at vi typisk kan levere løsningerne inden for få dage, og vi har en metode, der både er effektiv og tilfredsstillende for vores kunder. Metoden skærer IT-udvikling ind til benet og fjerner alle unødvendige personer og processer fra ligningen. Det var det, jeg efterspurgte som IT-chef, men aldrig fandt. Derfor skabte jeg ITCI One Systems.