SpeakerScore havde brug for en total relancering af deres website med fokus på forbedret funktionalitet, brugervenlighed, og en skalerbar platform. ITCI One Systems leverede en løsning, der kombinerede moderne design med teknisk robusthed. Resultatet var en platform, som fremmer engagement og skaber en sammenhængende brugeroplevelse, så SpeakerScore kan støtte sine brugere med værktøjer, der fremmer effektiv kommunikation og evaluering af præsentationer.
Total relancering på få måneder
Et designløft blev til en total relancering af SpeakerScore-websitet, som inkluderede nye funktioner, ændret sidestruktur og en abonnementsmodel. Et omfattende projekt blev lanceret på få måneder.
Finn Hessellund, direktør i ITCI One Systems og investor i SpeakerScore
Som at renovere et gammelt hus
Projektet startede med at designer kiggede på det visuelle udtryk og moderniserede websitet. Undervejs blev også brugeroplevelsen omstruktureret, og flere ændringer i sidens indhold og funktioner blev gennemført.
Hurtigt i luften
For at sikre hurtig lancering blev projektet drevet med fokus på en hurtig første version, der kunne testes og forbedres løbende. Dette gav mulighed for hurtigt at identificere og justere områder, der krævede forbedringer. Projektet startede med design og frontend for at give indblik i det endelige look og interaktion. Herefter blev funktionaliteten bygget op og lanceret, hvorefter optimeringsarbejdet fortsatte på baggrund af brugernes feedback.
Der er store planer for videreudviklingen af SpeakerScore-universet med løbende introduktion af nye funktioner, som imødekommer foredragsholderes behov før, under og efter oplæg.
Betalingsmodul lægger fundamentet for forretningen
En af de største ændringer var introduktionen af en abonnementsmodel og et betalingsmodul, der fungerer på tværs af landegrænser med forskellige moms- og skatteregler. Betalingsløsningen blev implementeret med Stripe, og brugere kan nu se og administrere deres abonnementer og fakturaer direkte på websitet.
Dette betalingssystem understøtter den nye forretningsmodel, hvor de mest aktive brugere kan få adgang til alle funktioner gennem abonnement, mens en gratis version fortsat vil være tilgængelig for brugere med mere begrænsede behov.
Hvad er SpeakerScore?
SpeakerScore er rettet mod foredragsholdere, der ønsker en enkel måde at få feedback på deres præsentationer. Platformen tilbyder en online evaluering med fire faste spørgsmål udviklet af erhvervspsykolog, hvilket giver en retvisende evaluering af oplæggets kvalitet. Derudover kan publikum give virtuelle badges som anerkendelse for særlige styrker ved foredragsholderen.
Pharmakon
Nyt, brugervenligt HR-system
Spangenberg & Madsen
System til opgavestyring, optimeret datakvalitet og IT-landskab
Focus-Lighting
Produktkonfigurator til websitet
BIOFOS
Digitalisering af arbejdsgange
GreenMobility
Pakkeløsningsmodul og unikke add-ons til eksisterende standardsystem
The Tokenizer
Abonnementsbaseret online platform og software-service