En kunde ønskede mulighed for at udsende værdikuponer til særligt udvalgte kunder. Værdikuponerne gav mulighed for rabat ved køb af specifikke produkter inden for en given periode. En given voucher måtte kun kunne bruges én gang.
ITCI tilføjede en sektion til kundens adminsystem, hvor marketingmedarbejderen kan udvælge specifikke kundegrupper. Til disse producerer systemet automatisk en serie unikke voucherkoder og overfører dem som individuelle tags til MailChimp. Fra MailChimp opsætter kundens egne marketingfolk en kampagne, hvori den unikke voucherkode indflettes. Via integration til webshoppen kan en kunde indtaste sin kode og opnå rabat. Koden valideres on the fly, og rabatten påføres ved checkout.
Til statistik og regnskabsbrug er der i systemet komplet overblik over anvendte vouchers, udestående vouchers samt gennemsnitlig indløsningsværdi.
Løsningen tog 3 dage at bygge og var tjent hjem i mersalg allerede ved første kampagne.
Vouchers, Værdikuponer, Kundedatabase, MailChimp-integration, Webshop-integration, Kampagnestyring